Hvordan kunne det ske?
Hvorfor nu... Hvorfor her.
Et øjeblik var det hele perfekt, det hele så trygt.
Og så nu. Nu er alt anderledes og intet kan gøre det om.
Selv ik hvis jeg ville. Men vil jeg det?
Det er aften. Octavia sidder i sofaen derhjemme og venter spændt.
Vinyl skulle have været hjemme for lang tid siden, og så endda på Valentines dag.
*Det så typisk* Tænker hun ved sig selv, og rejser sig op.
*Det er altid mig der venter. Det er altid mig der bare sidder alene om aftenen. Det altid mig..*
Octavia falder tilbage i sofaen. *Det er altid mig der er bekymret*
En tårer løber ned af hendes kind. Men når ik langt før den bliver tvunget væk fra hendes smukke ansigt.
*Hvorfor er det altid mig?*
Octavia kigger mod døren en sidste gang, før hun rejser sig op for at gå i seng.
Timerne går.
Men endelig hører hun lyden af en dør der smækker i nedenunder.
En følelse af glæde går igennem kroppen på Octavia. Men stopper da hun hører lyden af fodtrin komme op
af trapperne. Inderst inde har hun lyst til at råbe af Vinyl for aldrig at være hjemme ved hende. For aldrig at
hygge sig med hende som hun gjorde før i tiden. For aldrig at være her.
Men hun kunne ikke sige hvad hun følte.
For hun vidste at Vinyl aldrig ville have de samme følelser... Aldrig.
Vinyl kommer ind på værelset, og ligger sig ved siden af den anden pony.
''Hey, sover du endnu?'' Hvisker Vinyl.
''Nej nej.. jeg er næsten lige gået i seng.'' Svarer Octavia hæst.
''Jeg har ventet på dig Vinyl'' Octavia vender sig rundt for at kunne se den hvide pony der havde lagt sig ved siden af.
Vinyl mister alle ordene.. Octavias ansigt var fuld at tårer, hendes øjne helt røde.
''Jeg.. vi.. jeg..'' Vinyl ved slet ik hvad hun skal sige. Hun sidder helt stille.
''Hvor var du?'' Octavia prøver på ikke at græde.
''Efter koncerten på baren, besluttede min manager at vi skulle fejre det'' Vinyl kigger bedrøvet på hende.
''Til klokken 4 om natten Vinyl?'' Octavia fælder endnu en tårer.
''Hvad er der så slemt ved det? hvad er der galt?'' Vinyl holder om hende.
''Det kan jeg ikke sige Vinyl.. undskyld. men det kan jeg bare ikke.'' Octavia bryder sammen.
''Det okay.. men husk nu jeg altid er der for dig. jeg vil altid være her.'' Vinyl prøver at trøste hende.
Uvidende om hvad der egentligt er sket.
Jeg vil altid være her.. Den sætning fik Octavia til at få kvalme.. For det var jo de problemet var.
Hun var her aldrig.
